Okay, så Danmark har længe været skandinavisk mester i dårlige og pinligt dårlige bogforsider.
Et fremragende eksempel på forholdvis fordummende forsider kan ses i de visuelle oversættelser af svenske Sara Stridsberg og Mara Lees romaner, to meget alvorlige bøger om destruktiv femininitet (og meget andet) = det er klart det skal være pink. Her er de svenske originaludgave til venstre og de danske udgaver til højre:

Det er dejligt, at danske forlag og oversættere vil bruge tid og tanke (og penge) på at oversætte de svenske romaner og gøre dem (endnu mere end hvis man bare læser dem på svensk) tilgængelige for den danske læsere, men om jeg fatter, at der ikke også bliver brugt noget tid på at oversætte og viderlevere bøgernes grafiske udtryk. Et omslag er en del af en bogs paratekst, det er med til at give værket betydning, ligesom det påvirker vores læsning af et værk, når vi kan se hvor tyk eller tynd pågældende bog er og så videre og et cetera, og jeg gider ikke engang at gå i dybden med det i dag, hvor jeg skal stryge skjorter og vaske op, men hvor blev jeg vred og mismodig, da jeg, efter først at have glædet mig til at genlæse Mara Lees virkelig gode roman Salome på dansk, og efter at jeg havde beundret den smukke, svenske bog, med sit alvorlige, næsten saglige, som min kæreste sagde, omslag (tv.), til at se hvad det danske forlag Rosinante fandt på, indtil jeg i går modtog en pressemail med denne forside (th.) vedhæftet, og så bare døde lidt i designhjertet, OMG, det er groft og slemt, men frem for alt er det som at stirre ind i kapitalismens uintelligente åsyn:

Shame on you, Rosinante, og shame on norske forlag Cappelen Damm, der også udgiver bogen med den 90'er naive storcenter-grunge æstetik. Det værste der findes er kapitaliseret grunge, det er det værste for mig.

I am nobody; I have nothing to do with explosions.

I'm no more your mother
Than the cloud that distils a mirror to reflect its own slow
Effacement of the wind's hand.
A space for thing I am given,
I am only thirty.
I am your opus,
I am your valuable,
I am learning peacefulness, lying by myself quietly.
I am nobody; I have nothing to do with explosions.
Now I have lost myself I am sick of baggage ---
I am a nun now, I have never been so pure.
Nobody watched me before, now I am watched.
And I am aware of my heart: it opens and closes
Its bowl of red blooms out of sheer love of me.
Pretending I am a negress with pink paws.
I am myself. That is enough.
I am inhabited by a cry.
I am terrified byt his dark thing
That sleeps in me;
I am incapable of more knowledge.
Why am I given
These Lamps, these planets
And I
Am the arrow,
I am red meat.
I am not his yet.
And I, love, am a pathological liar,
I'm doped and thick from my last sleeping pill.
Now I am silent,
I am hacking the hard potatoes like good clothes,
I am packing the babies,
I am packing the sick cats.
I am still raw.
O my God, what am I
That these late mouths should cry open
in a forest of frost,
I am a miner.
And I am dark-suited and still, a member of the party,
I am dragging my body
Quietly through the straw of the boxcars.
I am a letter in this slot ---
I am his.
I am sure it is unique, I am sure it is just what I want.
When I am quiet at my cooking I feel it looking.
'Is this the one I am to appear for,
I am ready for enormity.
I am flushed and warm.
I think I may be enormous.
I am so stupidly happy.
I am never, never, never coming home!
Daddy, daddy, your bastard, I'm through.
I am too pure for you or anyone.
All by myself I am a huge camellia
I think I am going up.
I am nude as a chicken neck,
Now I am milkweed silk,
I am rooted
If I stand very still, they will think I am cow parsley,
I am exhausted, I am exhausted ---
I am the magician's girl who does not flinch.
I am not Caesar.
I am no drugde
I am in control.
I took a deep breath and listened to the old bray of my heart: I am, I am, I am.


Sætninger (eller enheder) med 'I am' fra Sylvia Plahts Ariel og en enkelt fra The Bell Jar.

INDLÆG NR. 600!

Søndagsbilleder

Baggården in bloom. 
Under taget i forgrunden opbevarer posthuset alle de endnu uafhentede pakker.

Jeg har efterhånden brug for en større bogreol.

"There are things in that paper that nobody knows but me, or ever will."

The Yellow Wallpaper af Charlotte Perkins Gilman, fra 1891

Læs novellen her hos Gutenberg.